23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hjemmelavet is holdes frisk

Svaneke Is bliver fremstillet uden tilsætningsstoffer af nogen art, og det er derfor vigtigt med en emballage, der bliver ved at holde isen frisk. Til det første eksport-fremstød var Superfos’ ovale UniPak et naturligt valg.

Svaneke Is bliver fremstillet uden tilsætningsstoffer af nogen art, og det er derfor vigtigt med en emballage, der bliver ved at holde isen frisk. Til det første eksport-fremstød var Superfos’ ovale UniPak et naturligt valg.

De mange danskere, der besøger Bornholm i løbet af sommeren, kan nu få genopfrisket ferieminderne, efter de er vendt hjem igen. Og de danskere, der ikke har været derovre, kan til gengæld købe sig til en lille bid af Solskinsøen.

Svaneke Ismejeri har besluttet at begynde at eksportere deres hjemmelavede is til resten af Danmark, og siden den 5. april har kunder i Irmas 40 butikker derfor kunnet købe Svaneke Is – tæt pakket i Superfos’ ovale UniPak ½ liter emballage.

Naturlig holdbarhed
Et af Svaneke Is’ varemærker er, at den bliver lavet uden tilsætningsstoffer af nogen art, og emballagen var derfor en vigtig overvejelse for eksportens succes.

”Der er mange tilsætningsstoffer, som kan hindre isen i at smelte eller forlænge dens holdbarhed, men Svaneke Is er kun lavet af naturens egne produkter. For at det skal være den samme smagsoplevelse at købe den i Irma, som det er at købe den her i Svaneke, var det derfor vigtigt at bruge en emballage, som kan holde isen naturligt frisk så længe som muligt, og som viser, at der her er tale om en is med rene råvarer og ikke en lavpris-is. Det kunne Superfos leve op til,” siger Jonas Bohn, indehaver af Svaneke Ismejeri.

Indpakningen vigtig
Emballagen på de fire udsendte ’ambassadører’ for Svaneke Is: Vanilje, Jordbær & Rabarber, Blåbær & Stjerneanis, samt Æble & Kanel er i høj grad med til at profilere produktet.

”Emballagen er den umiddelbare indgang til et produkt, og når man skal lancere et nyt koncept, er det derfor vigtigt at vælge de rigtige farver og dekorationer på emballagen. Svaneke Is indpakningen er lavet i cremefarver, der symboliserer den gourmet is, som den er,” fortæller Kommunikationschef Annette Gøttsche fra Superfos.

De første UniPak emballage er allerede blevet fyldt til randen med den hjemmelavede is, og der er flere varianter på vej væk fra Bornholm.

Berry Superfos
Spotorno Allé 8
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43239511
P nummer: 1003207217

Send til en kollega

0.048