23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Tikkende miljø-bombe: Bliver mikroplast den nye store udfordring for virksomheder?

Dansk Erhverv vurderer, at mikroplast bliver en af fremtidens helt store nye miljøudfordringer, som virksomheder skal kunne håndtere.

Mikroplast er små fragmenter på mindre end 5 millimeter, som findes overalt omkring os og forskning peger på, ar den stigende mængde af mikroplast som findes i vores tøj, mad, skønhedsprodukter mv. er et miljø- og sundhedsproblem. På finansloven for 2015 er der afsat midler til at undersøge de miljømæssige konsekvenser af mikroplast. Helt præcist skal 1 million kr. årligt i 2015 og 2016 gøre os klogere på hvordan mikroplast påvirker sundhed og miljø.

Hos Dansk Erhverv er man positive overfor at man igangsætter undersøgelser, som gør os klogere på udfordringen. Derudover ser vi gerne, at man hurtigst muligt får kortlagt, hvad der er årsag til mikroplast omkring os så vi kan få udviklet den rette sundhed- og miljøbeskyttelse.

Mikroplast er en global udfordring da problemet i særlig grad findes i havmiljøet, hvorfor indsatsen bør ske i et internationalt samarbejde. De nationale indsatser og EU bør bidrage med viden til det internationale arbejde og forske i, hvordan forbrug og bortskaffelse af affald ikke øger mængden af mikroplast i miljøet.

Undersøgelserne kommer til at stille krav til regulering

De nye undersøgelser kommer til at bidrage til vurdering af behovet for regulering på området. Den voksende viden omkring mikroplast får med stor sandsynlighed konsekvenser for både virksomheder og forbrugere. Dansk Erhverv følger udviklingen på området tæt, og holder løbende medlemmer informeret om initiativer og betydningen for virksomhederne.

Dansk Erhverv
Børsen, Slotsholmsgade 1-3
1217 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43232010
P nummer: 1003073049

Kontaktperson

JB
Jesper Brønnum
Kommunikationskonsulent
+45 33746567 jeb@danskerhverv.dk

Send til en kollega

0.032