23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Produktlanceringer på world wide PALOMAT forhandlermøde

Årets world wide forhandlermøde hos den danske producent af pallemagasiner, PALOMAT render af stablen mandag d. 15. juni. I år er der ikke mindre end to produktlanceringer på programmet.

En tilbagevendende begivenhed
Årets forhandlermøde er en af de årlige begivenheder, de ser frem til og ikke mindst sætter stor pris på hos PALOMAT. Sidste år blev mødet holdt i Amsterdam, men i år bliver det grundet produktlanceringerne holdt på fabrikken i Nykøbing på Mors.

”Vi har altid stor opbakning fra forhandlerne. Det er en dag, hvor mangeårige og nye forhandlere på tværs af landegrænserne lærer af hinanden og sparrer om udfordringer og ikke mindst om deres succeser. Vi har det sidste års tid haft stor fokus på at udbygge vores forhandlernet world wide. Derfor er det specielt positivt at se, at nye forhandlere også har lyst til at deltage i forhandlermødet”, fortæller Majbritt Svane, Area Manager hos PALOMAT.

Øget sikkerhed og grøn energi for øje
Sidst PALOMAT lancerede et nyt produkt var i januar 2014. Et 100% el-drevet pallemagasin til fuldautomatisk stabling og nedstabling af max 25 tomme paller i gulvniveau – den 3. type af el-drevne og ”grønne” pallemagasiner i sortimentet. De el-drevne pallemagasiner har taget markedet med storm og er nu den type markedet efterspørger frem for luft- og el-drevne pallemagasiner.

”Der er sket en stor udvikling i markedet de sidste par år. Virksomhederne har stigende fokus på at reducere energiomkostningerne samtidig med, at der er øget fokus på, at medarbejderne skånes og arbejder under sikre forhold. Nu vil jeg ikke løfte sløret for meget, men der er ingen tvivl om, at vores nye produkter også er udviklet med udgangspunkt i markedets krav om høj sikkerhed og grøn energi. Vi er mere end klar til produktlanceringerne d. 15. juni”, afslutter Majbritt Svane.

PALOMAT®
Industrivej 10
7900 Nykøbing Mors
Morsø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12047894
P nummer: 0000000000

Send til en kollega

0.047