23948sdkhjf
Del siden
Annonce

En ny forretningsmodel opstod i hønsegården

Da brødrene Kristen og Kjeld Skov skulle opføre to nye stalde til deres ægproduktion i 1960'erne, kunne de ikke finde et egnet ventilationsanlæg. De udviklede derfor deres eget og etablerede Skov A/S, som i dag er førende på området.

Den entreprenante måde at tilgå problemstillinger på ser ud til stadig at være en del af DNA’et hos Skov A/S. I hvert fald er virksomheden kendetegnet ved en evne til at tilpasse sig de muligheder, der opstår undervejs. Jesper Mogensen er CTO i Skov A/S og ifølge ham, er det en klar strategi for virksomheden ”at udvikle forretningen, når nye ideer og muligheder opstår, fordi det er en nødvendighed for at styrke konkurrencekraften og understøtte vores vision om at hjælpe landmænd med øget produktivitet og øget dyrevelfærd”.

Det er derfor helt naturligt for virksomheden at gribe de nye muligheder, digitalisering giver. Det har blandt andet ført til, at Skov A/S har udviklet et IT-system til dataindsamling, som er et ”add-on” til virksomhedens ventilationssystemer. Ventilationssystemerne kan godt fungere uden, men IT-systemet er udviklet, så det nemt kan tilpasses til den enkelte landmands behov.

Udviklingen henimod digitale og intelligente ventilationssystemer har betydet, at der er opstået et nyt behov for medarbejdere med IT-kompetencer i Skov A/S.

”Da jeg startede for 15 år siden, var der kun en enkelt person i virksomheden, der arbejdede med PC- baserede løsninger til landmanden. Nu arbejder knap 20 personer med IT-kompetencer med software udvikling og digitale løsninger til apps og PC. Vi har prioriteret at have disse kompetencer in-house i erkendelse af, at digitalisering og IoT får stor indflydelse i fremtiden”, siger Jesper Mogensen.

Data optimerer produktionen
I udviklingen af ventilationssystemer har Skov A/S arbejdet tæt sammen med divisionen AgroTech under Teknologisk Institut. Det var en medarbejder med en fortid i AgroTech, der førte Skov A/S til Teknologisk Institut. Medarbejderen vidste, at Skov A/S kunne få adgang til unikke kompetencer om statistik hos GTS-insituttet.

”Vi manglede viden om statistik, og derfor kontaktede vi Teknologisk Institut og kom i kontakt med nogle statistikere, der kunne kigge på data indsamlet over flere år. Jeg er dybt imponeret over deres evner til at lave statistisk databehandling på store datamængder. I samarbejdet med Teknologisk Institut får vi hele tiden nye ideer og vinkler, der skal prøves af. Vi kender dem, og de kender os, hvilket er et godt fundament for et frugtbart samarbejde, Vores plan er, at vi vil udvikle systemløsninger, som baserer sig på de ting, vi finder frem til. Vi har fået gennemført analyser, og skal nu kommercialisere det”.

Jesper Mogensen forventer, at de også i mange år fremover vil benytte de kompetencer og den viden, Teknologisk Institut har på området.

”Digitalisering slutter jo aldrig. Via vores samarbejde med Teknologisk Institut får vi afdækket flere forretningsmuligheder plus vi får kontakt til en masse globale samarbejdspartnere, der også gerne vil kigge på data. Det sker på tværs af brancher som fx slagterier og medicinalvirksomheder, som har store interesse i at arbejde sammen med os for at forbedre deres forretning. Det betyder samtidig, at vi kan brede vores forretning ud og sælge vores softwareløsninger til slagterier og medicinindustri" siger Jesper Mogensen.

Læs hele artiklen her

Denne case er udgivet i publikationen “Mere damp på de digitale kedler”. Læs rapporten her.

Ude efter rådgivning – ansøg om tilskud!
Er du en lille eller mellemstor virksomhed, og har du potentiale og ambition om at vækste? Så kan du nu ansøge om at få rådgivning om automatisering og digitalisering af din produktion med hjælp fra “Erhvervspartnerskabet for Avanceret produktion”, som GTS-nettet er en del af. Formålet med erhvervspartnerskabet er at fremme en teknologisk og digital omstilling i de små- og mellemstore produktionsvirksomheder.

Læs mere her

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Kontaktperson

DC
Dorthe Christiansen
Informationschef
+45 45162624 info@gts-net.dk

Send til en kollega

0.047