23948sdkhjf

Rødkærsbro Mejeri dobbelt så effektiv

Et forsøg med at indføre LEAN på Rødkærsbro Mejeri er lykkedes med så stor succes, at to tredjedele af Arlas mejerier nu skal effektiviseres efter samme princip.
Medarbejdeerinddragelse i effektiviseringsarbejdet har øget produktionen med 50 procent på Arlas største danske mejeri. Det skriver TV Midt/Vest.

Mejeriet i Rødkærsbro har de seneste fire år arbejdet med at realisere en række forbedringer og effektiviseringer med udgangspunkt i input fra medarbejderne. Og resultatet er mærkbart.

- Vi laver egentlig 20.000 tons mere pr. år med det samme antal medarbejdere, og det har været en nødvendighed for at bevare konkurrencedygtigheden på markedet, siger mejerichef Jonna Mortensen.

I 2009 producerede mejeriet i 50.000 ton mozzarellaost og i 2013 venter mejeridirektøren at nå op på en produktion på 75.000 ton. Den forbedring vækker så stor genklang i Arla-organisationen, at mejerigiganten nu har påbegyndt tilsvarende LEAN-projekter på to tredjedele af landets øvrige mejerier.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079