23948sdkhjf

Kims har sat aldersgrænse på chips-reklamer

Efter at have fået kritik for sin markedsføring af kampagnen "Kims Chips Battle" har Orkla Danmark nu sat aldersbegrænsning på en stribe YouTube-videoer, så de kun er tilgængelige for personer over 18 år.

Det skriver dr.dk.

En serie særlige Kims-chips fra Orkla Confectionary & Snacks Danmark bliver på YouTube promoveret af de influencere, der lægger navn til dem. Influencerne kæmper om at stå bag den variant, der smager og sælger bedst.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er der imidlertid tale om influencere, som tydeligt henvender sig til børn, og forbrugerrådet har derfor klaget til Dansk Industris Forum for Fødevarereklamer. Klagen går på, at Kims markedsfører usunde fødevarer til børn i strid med industriens eget kodeks.

Til tv2.dk siger kommunikationschef hos Orkla Danmark Kim Ege Møller, at Kims tager forbrugerrådets kritik ”meget alvorligt”. Ifølge Kim Ege Møller er meningen med kampagnen ikke at lave reklame til børn, men til unge mellem 15 og 25 år.

Derfor har Kims lavet den aftale med influencerne, at de sætter en aldersgrænse på, så man både skal have en profil og være over 18 år for at kunne se YouTube-videoerne, konstaterer han.

Den løsning er ifølge Forbrugerrådet Tænk dog heller ikke optimal. Rådets direktør, Esben Grønborg Geist, påpeger over for DR, at reklamerne ligger på mange andre af influencernes kanaler end specifikt YouTube.

- Når vi snakker om influencere, der henvender sig til børn, så skal man holde sig væk fra dem, fastslår direktøren.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.628