23948sdkhjf

Århus’ italienske ismager åbner i Bruun’s Galleri

Den 1. oktober åbner isbaren Dolce Vita nemlig en ny butik i Bruun’s Galleri.
- Dolce Vita’ er italiensk for ’det søde liv’, og det er der i den grad fokus på hos den lille forretning, der har serveret håndrørt is siden 2002. Her er is nemlig ikke bare is. En is skal have masser af smag – uden hjælp fra konserveringsmidler eller smagsforstærkere. Og det stiller særlige krav til fremstillingen, forklarer Roberto Damo, der er manden bag Dolce Vita.

Når talen falder på is, ved Roberto Damo om nogen, hvad han taler om. Han er nemlig født og opvokset i Venedig, hvor han også er uddannet gelataio – eller ismager, som det kaldes på dansk.

Derfor fremstilles isen hos Dolce Vita efter italienske håndværkstraditioner og originale opskrifter og altid i hånden for at sikre kvaliteten.

Ti års tilløb
Den høje kvalitet er netop en af grundene til, at den lille forretning er blevet en stor succes. Da den første isbar åbnede på Trøjborg i 2002 blev Dolce Vita hurtigt en darling blandt århusianerne og anmeldere, der i tidens løb har beskrevet isen med ord som ’særklasse’ og ’ovenud begejstret’.

Allerede dengang kom idéen om at åbne en butik i Bruun’s Galleri på bordet, og der har den ligget lige indtil nu, forklarer Roberto Damo.

- Vi har længe haft lyst til at åbne en butik i Bruun’s Galleri, for det er på mange måder det perfekte sted for en italiensk isbar, fortæller han.

Åbningen af den nye butik vil blive fejret med servering af gratis is på åbningsdagen, og samtidig markeres et nyt samarbejde med den italienske kaffeproducent Illy med gratis kaffe.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094