23948sdkhjf

Ny kommunikationskurs hos Profil Optik

Optikerbranchen har haft et presset efterår. Discountkæderne presser blandt andet priserne, og der er en stigende tendens til, at danskerne køber briller i udlandet.
Den administrerende direktør i Profil Optik, Pia Huusfelt, 46 år, er klar med en ny kommunikationskurs. Det skriver Børsen.

- Det har været et temmelig turbulent efterår for den danske optikerbranche. Discountkæderne presser priserne, og der er en stigende tendens til, at flere og flere danskere vælger at købe briller i udlandet. Det har betydet prisfald i flere af branchens kæder, og hos Profil Optik har man været nødt til at skære ned og tænke i helt nye baner for at skille sig ud. Det har konkret udmøntet sig i en helt ny kommunikationskurs, som skal være med til at profilere Profil Optik yderligere. En kurs, der skal arbejdes mere på, men som er både nødvendig og rigtig, lyder det fra Pia Huusfelt ifølge Børsen.

Hele branchen trænger til at være mere opfindsom. Optikerbranchen skal have modet til at turde være anderledes. Sådan lyder det fra Pia Huusfelt.

- Markedet er kendetegnet ved discount og lave priser. Det er en udfordring, når vi gerne vil fastholde fokus på det solide håndværk og den gode kvalitet, vi leverer i vores butikker. At sikre en kurs for Profil Optik, som ikke er på discountens præmis og samtidig tiltrække nye kunder, dét synes jeg er en udfordring. Og det er vi godt i gang med at finde en løsning på, uddyber hun.

ProfilOptik har 144 butikker over hele landet og er dermed en af Danmarks største optikerkæder. Profil Optik er en del af Synsam Nordic, der har mere end 400 butikker i Skandinavien og en samlet omsætning på 3 milliarder svenske kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094