23948sdkhjf

Onlinesupermarked vokser 80% på rekordtid

Siden nemlig.com i oktober måned indledte en offensiv prisstrategi, har kundetilgangen været massiv.
Kunderne strømmer til, og det er tydeligt, at danskerne er vilde med discount. Tendensen er klar, også når det gælder dagligvarer på nettet. Det skriver nemlig.com i en pressemeddelelse.

Det er gået stærkt for online supermarkedet nemlig.com siden opstarten i 2010 og i særdeleshed siden oktober 2013, hvor online supermarkedet indledte en aggressiv prisstrategi - at prismatche mere end 1.600 af de mest solgte daglig¬varer mod Netto.

Kundetilgangen er markant, og nemlig.com har på under 5 måneder skabt en vækst på 80% - mod en forventet vækst på 50% over 12 måneder.

Markant interesse for online dagligvareshopping
En ny undersøgelse udarbejdet af webbureauet Dwarf, som har kortlagt 2000 danskeres indkøbsvaner på nettet, viser en markant interesse for at handle dagligvarer online.

15% af de adspurgte svarer, at de har købt deres dagligvarer over nettet i 2013 mens 49% svarer, at de forventer at prøve online dagligvareshopping her i 2014. Jo større familier, jo større interesse.

- Det er gået vanvittig stærkt. Vi havde bestemt ikke troet, at det ville gå så hurtigt. Men vores prismatch mod Netto på mere end 1.600 dagligvarer har vist, at der er en kæmpe interesse for at handle dagligvarer på nettet, når det kan gøres lige så billigt som i de fysiske discountsupermarkeder. At vi derudover samarbejder med flere af landets bedste special-butikker gør, at vores kunder kan samle deres indkøb ét sted. Vi er meget taknemmelige for vores loyale kunder og glade for den hastige vækst, som muliggør, at vi fortsat kan være banebrydende på markedet og gøre det endnu mere attraktivt at være kunde hos os, fortæller adm. direktør og stifter af nemlig.com, Stefan Plenge.

Ifølge Dwarf vil online dagligvarehandel stå for 4-6 mia. af den totale dagligvareomsætning i 2014 mod 1,5 mia. i dag.

Forbrugerne vil have discount
Tendensen er tydelig - forbrugerne vil have discount. Siden nemlig.com i oktober måned lancerede et stort discount¬sortiment på 1.200 af de mest købte dagligvarer, er salget af discountvarer steget markant. Derfor valgte nemlig.com kort efter at udvide sortimentet til at omfatte mere end 1.600 dagligvarer til discountpriser. Salget af dagligvarer fra discountsortimentet udgør i dag en stor del af nemlig.coms samlede omsætning. Stefan Plenge uddyber:

- Der er en klar tendens. Ingen vil betale for meget for deres basisvarer eller levering. Vi kan i den grad mærke en efter¬spørgsel på dagligvarer til discountpriser. Men samtidig vil kunderne gerne supplere med specialvarer, og hos os kan de få begge dele samt billig levering fra kun kr. 9.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094