23948sdkhjf

Oprydning giver bonus i Dansk Supermarked

Per Bank kan fejre to års jubilæum som topchef for detailkæden. Siden han kom til, har han foretaget "en god gammeldags oprydning" og fået Dansk Supermarked op i gear igen.
I disse uger skifter Dansk Supermarked formelt ejerskab fra A. P. Møller-Mærsk til Salling-fondene.

Per Bank, som kan fejre to års jubilæum som topchef for detailkæden, fortæller, at Dansk Supermarked leverede et driftsoverskud på 2,4 milliarder kroner i 2013, hvilket udgør en vækst på mere end 40%. Det skriver Børsen.

Da Per Bank kom ind i virksomheden tabte Bilka og Føtex markedsandele, mens Netto oplevede stor succes. Hans primære opgave var derfor at sikre succes i alle tre kæder.

- Vi vil kun have de butikker fremadrettet, som enten er i plus, eller som vi kunne se ville komme i plus meget hurtigt. En god gammeldags oprydning, udtaler Per Bank.

Første og fremmest lukkede han den tabsgivende Tøj & Sko-kæde og flere Føtex-varehuse. Således ryddede han op i varehusene for at fortsætte med de potentielt værdiskabende varehuse.

- Vi har fået Dansk Supermarked op i gear rent omsætningsmæssigt og indtjeningsmæssigt og er nu på højde med det tidspunkt, da vi var bedst i midten af 2000-tallet, siger Per Bank.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094