23948sdkhjf

Tredje Carl’s Jr. åbner i Danmark

Som en del af Dansk Supermarkeds planer om at gøre Carl’s Jr. landsdækkende, åbner nu den tredje burgerrestaurant på dansk jord.
Det sker i Bilka Kolding i storcenteret, hvor opbygningen af den nye restaurant allerede er sat i gang. Fra juni i år, kan sultne Koldingensere sætte tænderne burgere fra den amerikanske burgerkæde Carl’s Jr.

Restauranten kommer til at ligge i området, hvor Bilkas Quick Food lå. Quick Food’en er netop blevet lukket ned, mens den nye burgerrestaurant bygges op. Indgangen til drive-thru kommer til at ligge ved siden af Bilkas indgang i Kolding Storcenter.

Carl's Jr. er allerede en succes i Næstved og Vejle
Modtagelsen af Danmarks to første Carl’s Jr. restauranter, der åbnede i hhv. Bilka Vejle og Bilka Næstved sidste år, er ifølge Head of Franchise i Dansk Supermarked, Martin Uebel, gået over al forventning.

- Det har været en stor succes. Vi har haft flere gæster i restauranterne, end vi overhovedet havde regnet med, og de køber også mere end forventet. Men det bedste er faktisk, at kunderne vurderer Carl’s Jr. til at være langt bedre end andre sammenlignelige restauranter. Og det fortæller os, at vi har fat i det rigtige her, fortæller Martin Uebel.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109