23948sdkhjf

Legekæden i nyt samarbejde

Legekæden og Plan Danmark har indgået et nyt samarbejde. Legekæden vil årligt donere et fast beløb til Plans arbejde.
Alle børn elsker at lege! Også syvårige Jackson i det østlige Zambia, som er at af de mange børn, der får glæde af et nyt samarbejde mellem Legekæden og Plan Danmark.

Bøger og skolematerialer til udsatte børn i Afrika er nemlig noget af det, Legekædens indsamling går til. Legekæden, der har i alt 45 lokalt ejede butikker over hele landet, vil årligt donere et fast beløb til Plans arbejde og kunderne kan også donere i en indsamlingsbøsse ved kassen.

Plan arbejder i 50 af verdens fattigste lande med fokus på børns rettigheder. Og det er netop Plans fokus på børn, der har gjort dem til en oplagt samarbejdspartner for Legekæden:

- Legekæden har et stort ønske om at hjælpe udsatte børn og valget faldt på Plan Danmark, fordi Plans projekter er bæredygtige og netop rettet mod børn i den aldersgruppe, vi har som kunder, siger marketingkoordinator i Legekæden, Mette Foldager.

Og hun håber, at det nye samarbejde også vil være givende for danske børn og deres forældre:

- Vi håber, at forældre vil fortælle deres børn, at de er med til at støtte børn i Afrika, når de køber legetøj hos Legekæden eller lægger penge i indsamlingsbøssen. Vi vil fortælle vores kunder en positiv historie, så de kan lære deres børn, hvor værdifuldt det er, at gøre en forskel for andre. Og hvad er mere nærliggende end at lade børn hjælpe børn, siger Mette Foldager.

Legekædens donationer vil række langt og gøre en stor forskel, fortæller fundraisingchef i Plan Danmark, Marianne Søndergaard:

- Vi er begejstrede for at danske børn og deres forældre støtter Plans arbejde, når de handler hos Legekæden. På den måde er de med til at give børn i Afrikas fattigste lande en bedre skolegang og i det hele taget skabe bedre vilkår for nogle af de børn, der har allermest brug for det.
Legekæden
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125