23948sdkhjf

Detailhandlen - en nøglesektor i Danmark

Detailhandlen har stor betydning for både danskernes dagligdag og dansk økonomi som helhed.
Branchen sikrer job til et stort antal danskere og bidrager samtidig med et stort statsligt provenu i form af indkomstskat fra de ansattes løn samt afgifter og moms, som pålægges de solgte varer. Det skriver Dansk Erhverv i rapporten "Detailhandlen - fra varer til vækst".

Branchen leverer dermed et stort bidrag til samfundsøkonomien, men er samtidig under pres fra flere sider – ikke blot af krisen og andre makroøkonomiske strømninger, men også af et massivt prisfald på boligmarkedet, der har gjort et stort indhug i danskernes friværdier og dermed forbrugsmuligheder og købelyst. Desuden har et fald i den private beskæftigelse, samt at flere er på overførselsindkomst eller på anden vis er uden for arbejdsmarkedet, betydet, at folk har færre penge til forbrug.

Dertil kommer et særdeles højt afgiftsniveau, der har medført markante stigninger i grænsehandlen og den illegale handel, et generelt højt omkostningsniveau, der har medført en betydelig e-grænsehandel, samt en række regler og administrative byrder, der pålægger detailhandlen yderligere udgifter og tidskrævende administrative opgaver. Dette er, sammenholdt med en meget lav vækst i BNP, herunder en decideret negativ udvikling af BNP i 2012 og en BNP-vækst i 2013 tæt på nul, de væsentligste årsager til, at detailomsætningen i Danmark fortsat står i stampe sammenlignet med vore nabolande.

Detailhandlens nøgletal:
• Der er 220.000 beskæftigede i den danske detailhandel
• Hver 8. arbejdsplads i den private sektor ligger i detailhandlen, svarende til hver 12. arbejdsplads, hvis den offentlige sektor medregnes
• Detailhandlen har som følge af krisen oplevet et fald i antal præsterede timer på 7 pct. fra 2008 til 2012. Det er lidt mere end i samfundsøkonomien som helhed
• I 2013 var der knap 52.000 butikker i detailhandlen, svarende til 18,3 pct. af alle arbejdssteder
• Detailomsætningen var i 2013 på ca. 310 mia. kr.
• Detailomsætningen i Danmark er faldet siden 2008, mens mange af de omkringliggende lande er kommet sig oven på krisen
• Omsætningen i storcentrene er steget fra 34 mia. kr. i 2000 til 52 mia. kr. i 2008 og har stort set fastholdt dette niveau frem til 2013
• I 2012 sikrede detailhandlen, at statskassen fik et momsprovenu på ca. 77 mia. kr.
• De ansatte i detailhandlen vurderes at have bidraget med godt 15 mia. kr. i indkomstskat til statskassen i 2012
• Danmark har oplevet kraftigere lønstigninger det seneste årti end en række af de lande, vi normalt sammenligner os med
• Fra 2000 til 2012 er lønningerne i detail- og engroserhvervene steget med 34 pct.
• Den gennemsnitlige lønomkostning i detail- og engroserhvervene i Danmark var ¤ 35 i timen i 2011. Til sammenligning var den ¤ 25 i Tyskland og ¤ 16 i Storbritannien
• Overskudsgraden i detail- og dagligvarehandlen var henholdsvis 2,3 pct. og 1,4 pct. i 2011. Det er betydeligt lavere end i industrien og i andre private byerhverv
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125