23948sdkhjf

Pensionister storshopper online

Dansk e-handelsanalyses nyeste rapport for årets første seks måneder peger på, at de ældre i højere grad har taget e-handel til sig, og har øget deres andel af såkaldte ”storshoppere”.
Mere end hver 10. forbruger mellem 26-50 år handler mere end 7 gange om måneden, og generelt er der blevet flere storshoppere, viser Dansk e-handelsanalyses halvårsrapport for 2014. Stigningen i antal handler er størst hos pensionisterne (+65 år).

Dansk e-handelsanalyses nyeste rapport for årets første seks måneder peger på, at de ældre i højere grad har taget e-handel til sig, og har øget deres andel af såkaldte ”storshoppere”. Mere end hver tiende over 65 år e-handler over 5 gange om måneden, hvilket er en fordobling i forhold til 2013. Tilsvarende er andelen af ældre, der kun foretager et køb om måneden, faldet markant.

Flere storshoppere på tværs af aldersgrupper
Generelt handler alle aldersgrupper på nettet oftere, da 18 % foretog minimum 5 handler pr. måned. Udviklingen hos de ældre kan også ses hos danskerne generelt, og det betyder at andelen af danskerne, som kun e-handler 1 gang om måneden skrumper. De dugfriske tal viser fortsat, at pris, bekvemmelighed og udvalg er de 3 væsentligste årsager til køb på nettet.

- Den stigende handel betyder, at vi igen i år ser en markant stigning i e-handlen, så danskernes forbrug på nettet runder de 72 mia. kr. i løbet af i år, fordelt på op mod 120 mio. handler, siger kommunikationschef Henrik Theil, FDIH.
Kommenter artiklen (4)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079