23948sdkhjf

Ny topchef hos Pandora

Anders Colding Friis er blevet ansat som CEO hos smykkeproducenten. Samtidig ventes Peder Tuborgh at overtage posten som bestyrelsesformand.
Bestyrelsen i Pandora A/S har ansat Anders Colding Friis, nuværende administrerende direktør i Scandinavian Tobacco Group, som ny administrerende direktør. Han tiltræder i marts 2015.

På dette tidspunkt fratræder Allan Leighton stillingen som administrerende direktør. Det sker efter fremlæggelsen af Pandoras helårsresultat for 2014. På den førstkommende ordinære generalforsamling, anbefaler den nuværende bestyrelse, at Allan Leighton indvælges som den ene af to næstformænd for bestyrelsen.

Anders Colding Friis, 51 år, er uddannet cand.merc. (business administration) fra Copenhagen Business School. Han har siden 2006 været administrerende direktør i Scandinavian Tobacco Group. Anders Colding Friis er formand for Monberg & Thorsen, næstformand for IC Companys samt bestyrelsesmedlem i Topdanmark og Dansk Industri.

Anbefaler ny formand
Bestyrelsen anbefaler desuden, at Peder Tuborgh, administrerende direktør i Arla Foods, under forudsætning af valg på en ekstraordinær generalforsamling, som vil blive indkaldt i nærmeste fremtid og afholdt i oktober, bliver ny bestyrelsesformand.

Peder Tuborgh, 51 år, er uddannet cand.merc. (business administration) fra Odense Universitet. Han har beklædt en række lederstillinger hos Arla Foods, inden han blev koncernchef i 2005. Peter Tuborgh er næstformand for Aarhus Universitet og medlem af bestyrelsen for Royal Greenland.

Marcello Bottoli, Bestyrelsesformand, udtaler:

- Et kontrolleret generationsskifte i topledelsen, på et tidspunkt hvor præstationerne og mulighederne aldrig har været større, har været en central målsætning for bestyrelsen. Jeg er tilfreds med resultatet og med at have været en aktiv del af dette projekt. Jeg ønsker Anders og Peder det bedste i deres nye roller i vores virksomhed.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094