23948sdkhjf

Detailhandelen ser lyst på fremtiden

Tal fra Danmarks Statistik viser, at den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er steget fra 10 i juli til 17 i august, og der ses en opadgående tendens siden marts.
Virksomheder, der repræsenterer 41 procent af beskæftigelsen i detailhandlen, forventer øget omsætning de kommende tre måneder, mens 8 procent forventer faldende omsætning. Nettotallet 33 er lidt højere end i august sidste år, hvor tallet var 27.

I maj var forventningerne til omsætningen i den kommende tremåneders-periode, maj-juli, på 17. Til sammenligning er vurderingen i august af den faktiske omsætning i disse tre måneder på 20. Forventningerne blev dermed opfyldt.

Lagerbeholdningen vurderes som større end normalt med nettotallet 3, hvilket påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning. I august 2013 var tallet også 3.

Positive beskæftigelsesforventninger
Der er positive forventninger til beskæftigelsen på 18 i august. I juli var tallet 4, og i august sidste år var det 1.
Forventningerne til salgspriserne er på 0 i august mod minus 1 i juli. I august 2013 var tallet minus 2.

Samlet set er detailhandlens forventninger til ordrer afgivet til leverandører steget fra nettotallet 2 i juli til 11 i august. For et år siden var tallet 18.

Handel med fødevarer trækker forventningerne op
”Bilhandel inklusive engroshandel” har positive forventninger til omsætning og ordrebeholdning hos leverandører, men negative forventninger til beskæftigelse og salgspriser.

”Bilværksteder” har positive forventninger til omsætning, beskæftigelse og ordrer hos leverandører og svagt negative forventninger til salgspriser.

”Handel med føde-, drikke- og tobaksvarer” har stærkt positive forventninger til omsætning, beskæftigelse og ordrer hos leverandører, men negative forventninger til salgspriser.

”Tankstationer” har positive forventninger til alle indikatorer.

”Anden detailhandel” (elektronik, husholdningsudstyr, legetøj og andre) har positive forventninger til omsætning og salgspriser, men negative forventninger til beskæftigelse og ordrer afgivet til leverandører.

Kilde: Danmark Statistik - http://www.dst.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.195