23948sdkhjf

Designa ansætter ny administrerende direktør

Køkkenproducenten henter Jens Langes afløser hos fødevareproducenten Kelsen Group.
Designa A/S har stået uden administrerende direktør siden starten af juni, da bestyrelsen og daværende direktør Jens Lange afbrød samarbejdet.

Nu er afløseren fundet. Den 1. september tiltræder 50 årige Erik Høj som ny administrerende direktør. Han kommer senest fra en stilling som kommerciel direktør hos Kelsen Group A/S, hvor han de seneste fem år har haft det globale ansvar for alle salgs- og marketingaktiviteter.

Erik Høj har en HD i afsætning og har tidligere været administrerende direktør hos Zone Company i Viborg, markedsdirektør hos Royal Unibrew og vice president sales & marketing hos Lego Company. I løbet af karrieren har blandt andet stået bag flere større organisatoriske forandringsprojekter i ind- og udland, og det er hans kommercielle og strategiske kompetencer, der skal gøres brug af i den igangværende udviklingsproces i Designa.

Efter flere år med betydelige underskud kan Designa nu mærke en positiv effekt af den turn around, som virksomheden iværksatte i foråret 2013. Planen har fokus på Designas organisation, arbejdskapital og indtjening samt på en strategisk ændring af markedspositionen gennem øget fokus på butikkernes sortiment og markedsføring. Alt sammen med det mål at sikre Designa en god position i markedet og bedre indtjening.

Virksomhedens 2013-regnskab viste et underskud på 7,9 mio. mod et minus på 23,8 mio. kr. i 2012. Den positivt indtjeningsudvikling fortsætter i 2014, og det er resultater af den proces, som Erik Høj nu er udset til at fortsætte.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094