23948sdkhjf

Tvis køkkener styrker kædeledelsen

Tvis Køkkener oplever fremgang på det danske og det norske marked og styrker nu kædeledelsen med ansættelse af to stærke profiler fra køkkenbranchen.
Målet er at fortsætte væksten gennem øget kendskab og udvikling af brandet og butikskonceptet.

Per Sander, der har været i markedschef i fire år, overtog kædeledelsen for Danmark og Norge i foråret, og nu har han hentet Marlene Hougaard fra Designa Køkkenet til Tvis-kæden som brand manager. Begge har indgående kendskab til køkkenbranchen fra andre køkkenfirmaer.

-Tvis Køkkener står et spændende sted, hvor udviklingspotentialet er stort. Den positive vækst skal styrkes gennem en stærkere branding, øget kendskab og udbygning af forhandlernettet med særlig fokus på et nyt koncept for city-butikker, siger Per Sander, der kom til Tvis fra en anden køkkenkæde, hvor han var markedschef i syv år.

Den nye kædeledelse skal fortsætte de gode takter og fokusere på udbygning af forhandlernettet med bl.a. city-butikker i København, Aarhus og andre centrale byer. Desuden skal den ny brand manager være med til at løfte og udvikle de nuværende butikker i Danmark, Norge og på Færøerne:

- Tvis er et unikt brand, som desværre har for lille et kendskab. I fremtiden stiller vi endnu mere skarpt på konceptet både i butikkerne og markedsføringen, siger Marlene Hougaard.

I 15 år har hun arbejdet med koncept- og produktudvikling hos bl.a. Kvik og Designa, og glæder sig til at udvikle brandet og konceptet hos Tvis Køkkener veletablerede, lokale forhandlere i Danmark og i Norge, hvor kæden for et par år siden overtog en række forhandlere fra en anden kæde. Desuden har Tvis en butik på Færøerne, som blev åbnet i foråret.

Marlene Hougaard, 38 år, Herning, er udnævnt til brand manager hos Tvis Køkkener. Hun bringer en stor erfaring fra køkkenbranchen med sig ind i sit nye job. I 10 år har hun arbejdet med visuel identitet, butiksindretning og koncept. Efter tre år som selvstændig konsulent inden for indretning og konceptudvikling, kom hun i 2014 til Designa som koncept- og produkt manager.

Per Sander, 38 år, Brande, er tiltrådt som kædechef for Tvis Køkkener i Danmark og Norge. Per Sander kender detail- og køkkenmarkedet særdeles godt gennem sin tidligere karriere. I de seneste år har han arbejdet som markedschef hos Tvis. Tidligere har han arbejdet som afdelingschef hos Dansk Supermarked og i syv år som kædechef hos køkkenfirmaet Kitchn A/S.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109