Horsensianere først i kø før åbningen af Pandoras butik
I torsdags åbnede Pandora sin største butik i Norden på Torvegade 26 i Vejle.
De første ti kunder fik en såkaldt "golden ticket" i form af en charm til en værdi af mindst 3.000 kroner.
Blandt de første i køen var Frederikke Just Røikjær fra Horsens, der sammen med sin mor, Helle Just Røikjær, havde taget turen til Vejle. Frederikke er nemlig yderst begejstret for Pandora-smykker:
- Jeg har altid smykker eller mit ur fra Pandora på.
Pandoras direktør for Vesteuropa, Peter Andersen, var kommet fra London til Vejle for at være med til åbningen.