23948sdkhjf

Væksten er tilbage i dagligvarebutikkerne

Dagligvareomsætningen i juli slog samme måned sidste år. Seks ud af syv måneder i 2014 har budt på vækst.
Fremgangen i salget af dagligvarer fortsætter herhjemme. Efter års nedtur ser der nu ud til at være en vis stabilitet i væksten over en lidt længere periode. Det skriver Dansk Handelsblad.

Ifølge det nyeste detailomsætningsindeks fra Danmarks Statistik er salget i tremåneders-perioden maj til og med juli 1,6 pct. højere end i samme periode i 2013 målt i mængder, efter at juli-salget med et plus på 0,3 pct. kom en anelse bedre ud end juli sidste år.

Dermed er det indtil videre kun i marts, at salget ikke slået de tilsvarende måneder i 2013. Det hænger sammen med at det traditionelt store påskesalg lå i marts sidste år, hvor det i år gavnede salgstallene i april.

En svagt negativ prisudvikling i butikkerne forhindrer dog samtidig omsætningen i kroner og øre i at løfte sig for al-vor.

Læs mere i Dansk Handelsblad.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078