23948sdkhjf

Søstrene Grene satser massivt på design-interiørprodukter

Den familieejede danske kæde har valgt at satse på designer-interiørprodukter. Lancering af deres nye interiørkollektion skabte Kähler-lignende tilstande.
Forbrugerne har allerede taget godt imod tiltaget og kædens butikker blev i weekenden lagt ned og nåede en omsætning, som normalt kun ses i julen.

Normalt forbinder man ikke Søstrene Grene med salg af møbler. Men nu har den familieejede danske kæde valgt at satse på designer-interiørprodukter. Et område som Søstrene Grene har store forventninger til, og som forbrugerne har taget imod med åbne arme. I Aarhus var der eksempelvis flere hunderede meters kø foran kædens butik, da de nye designer-interiørprodukter blev lanceret.

- Vi har glædet os meget til at introducere vores nye interiørkollektion med egne designs, men vi havde ikke turde håbe på, at der ville være så stor interesse for produkterne. Mange af vores butikker i Danmark og Europa har slået deres omsætningsrekord, og produkterne blev revet væk, siger Cresten Grene, kreativ direktør i Søstrene Grene i en pressemeddelelse.

- De seneste to år har vi leget med tanken om, at vi godt kunne tænke os at gøre boligafdelingen lidt større. Vi står stærkt på de sociale medier, hvor vi fandt ud af, at kunderne var interesserede i noget, der var lidt større end en fyrfadsstage, siger Chresten Grene til business.dk.

Fredagens omsætning i Søstrene Grenes danske butikker lå 336 pct. højere end på en almindelig fredag.

Produkter med nordisk præg
Et af de mest populære produkter i efterårskollektionen er et sofabord med bambusben. Bordet er inspireret af 1950’erne og 1960’erne.

I interiørkollektionen hører bl.a. trækasser i asymmetrisk design, en minimalistisk trådkurv i sort metal, pudebetræk med tekst, trælysestager, opbevaringsæsker, trærammer med egne kunstnerkort og et sofabord i let og elegant design. Ifølge Søster Grene er alle designer-produkterne blevet taget godt imod.

- Tanken var at skabe nogle lækre interiørprodukter i et tidssvarende design til små og skæve priser. Vi har prøvet at finde vores egen stil. Produkterne har et nordisk præg, og vi har taget de strømninger, vi ser i vores omgivelser, og inkorporeret det i designet, forklarer Cresten Grene til epn.dk.

Egne designere
Fælles for designer-interiørprodukterne er, at der er stillet høje krav til funktionalitet og æstetik. De er udviklet og designet af kædens egne designere og findes kun hos Søstrene Grene, skriver Søstrene Grene i en pressemeddelelse.

- Vi har lyttet til vores kunder, og de har efterspurgt æstetiske boligprodukter til en god pris. Her har vi følt, at vi kunne bidrage, og det er faktisk en naturlig forlængelse af vores eksisterende varegrupper, siger Mikkel Grene, der er adm. direktør hos Søstrene Grene.

Designer-interiørprodukterne blev introduceret den 5. september 2014 og vil blive solgt i alle kædens butikker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14