23948sdkhjf

Prisfald på mad fortsætter

Efter endnu et fald fra juli til august har udviklingen i forbrugerpriserne på fødevarer snart været negativ i et år.
De danske forbrugere betalte igen i august mindre for mad- og drikkevarer i butikkerne, end de gjorde 12 måneder tidligere. Det skriver Dansk Handelsblad.

Det fremgår af det seneste forbrugerprisindeks fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort i sidste uge.

I august var fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer 0,5 pct. billigere end i august 2013, efter at de igen faldt med 0,4 pct. fra juli til august.

Dermed har mad-inflationen været negativ i 11 måneder i træk og hele 12 af de sidste 13 måneder.

Tidligere har den bl.a. været drevet af afskaffelsen af fedt- og sodavandsafgifterne, men faldet fortsætter, selv om den effekt ebber ud.

Generelt er det den fortsat svage vækst her i landet og i resten af Europa, der bliver udpeget som den vigtigste årsag til det fortsat lave inflationsniveau.

Tore Stramer, der er chefanalytiker i Nykredit, ser den fortsatte krise-bevidsthed blandt forbrugerne som en vigtig for-klaring på, at butikkernes priser bliver nede.

Læs mere i Dansk Handelsblad.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094