23948sdkhjf

Stylepit fik stort underskud

Stylepit, det tidligere Smartguy, har været igennem store forandringer. Det kan nu ses i det seneste regnskab.
På bundlinjen står et underskud på 129,7 millioner kroner.

Hovedparten af underskuddet skyldes engangsudgifter til ændringer i tøjforretningen fremadrettet, siger stifter og formand Nicolai Kærgaard.

- Det her er et transformationsår, som indeholder en række særlige poster og nedskrivninger, som kun vil komme denne ene gang. Vi har eksempelvis besluttet at flytte vores distributionscenter til Polen, og i den forbindelse har vi nedskrevet markant på vores ejendomme. Det har været rigtig dyrt, men det er jo en beslutning, der gør os stærkere i fremtiden. Derudover har navneskiftet også kostet en del i marketinginvestering, siger Nicolai Kærgaard ifølge Berlingske.

På selve driften har Stylepit tabt 32,7 millioner kroner i regnskabsåret. Derfor har ledelsen også tænkt sig, at fokusere mere på bundlinjen og mindre fokus på toplinjen.

Forventninger til 2014/15
Ledelsen i Stylepit forventer i 2014/15 en nettoomsætning i niveauet DKK 400 - 425 mio.

- For det kommende år ønsker ledelsen, i højere grad at fokusere sin indsats på at skabe et bedre indtjeningsbidrag i koncernen og i mindre grad på at skabe omsætningsvækst. Ledelsen forventer bl.a. at en forbedring af indtjeningsbidraget vil ske gennem forøget salg af egne varemærker, enten via et organisk forløb eller via tilkøb af brands, lyder det i regnskabet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078