23948sdkhjf

Dårligt dansk kendskab til EU-reglerne for net-handel

Danskerne har generelt for dårligt kendskab til de nye EU-regler for varekøb på nettet og risikerer dermed at brænde inde med varerne.
Konkurrence- og Forrbugerstyrelsens analyse af forbrugerforhold i december 2014 afslører, at ganske få danskere kender til fortrydelsesfristen for køb på nettet, hvilket i sidste ende kan betyde at man brænder inde med varerne. Det skriver portalen Forbrug.dk

Analysen viser, at én ud af tre danskere ikke kender til deres fortrydelsesret på 14 dage – særligt galt står det til for de 15-24 årige, hvor næsten halvdelen ikke kender til lovgivningen på området.

Det er nye EU-regler, der gør, at danskerne inden for 14 dage selv skal meddele forhandleren, hvis man ønsker at fortryde sit varekøb på nettet – det betyder, at det ikke længere er nok bare at sende varen retur eller undlade at hente pakken for at få sine penge igen.

- Du kan undgå at brænde inde med fejlkøb gennem e-handel, hvis du kender reglerne for at udnytte fortrydelsesfristen. Du kan for eksempel undersøge, om forhandleren tilbyder en udvidet frist, fordi der er tale om en julegave, siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Camilla Hesselby, som en opfordring til de web-handlende forbrugere.

Originalartikel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094