23948sdkhjf

Supermarkeds-konkurserne blusser op

Otte supermarkeder er gået ned i løbet af de seneste måneder.
Efter et par år med et faldende antal konkurser i dagligvarehandelen er hele otte supermarkeder blevet erklæret konkurs på ganske få måneder, skriver Dansk Handelsblad i sit nyhedsbrev på baggrund af et specialtræk af de nyeste konkurs-tal, som Danmarks Statistik har lavet for bladet.

Februar topper indtil videre med tre supermarkeds-konkurser, og med yderligere fem af den slags brutale lukninger siden november kommer antallet op på otte på kun fire måneder, skriver bladet.

Så højt et niveau er ikke set siden de første år efter finanskrisens udbrud i 2008 - og både i 2013 og 2014 er der gået måneder imellem ganske få supermarkeds-konkurser.


MadMarkedskonkurser tæller med
Dramaet omkring konkursen i den lokalt baserede Madmarked-kæde med lukning af butikkerne i Præstø og Store Heddinge hører til de mest omtalte i branchen.

Blandt de konkursramte supermarkeder er også SuperBest i Helsinge og to Eurospar i henholdsvis Farum og Bjergmarken i Holbæk dækket i den lokale presse, mens andre kan have sluppet under lokalmediernes radar.

Supermarkedernes aktuelle statistik stikker meget ud fra de overordnede konkurs-tal, som ifølge Dansk Erhverv er faldet med 17 pct. de seneste tre måneder - sammenlignet med de forudgående tre måneder.

Men trenden mod færre konkurser fortsætter i de andre under-brancher i dagligvarehandelen.

Og 35 dagligvare-relaterede konkurser i hele 2014 er det laveste niveau for et år efter finanskrisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078