23948sdkhjf

Statoil venter på krav om frasalg

Statoils adm. direktør Pia Bach Henriksen forventer efter overtagelsen af Shells danske stationer, at konkurrencemyndighederne vil kræve dele af forretningen frasolgt.
Statoil er med overtagelsen af Shells danske tankstationer på vej til at blive en meget stor aktør på det danske marked.

Det skriver Dansk handelsblad.

Shell og Statoil var før overtagelsen henholdsvis største og næststørste olieselskab i Danmark, og de to selskaber havde samlet 675 ud af de i alt omkring 2000 stationer i Danmark.

Den samlede markedsandel var i 2013 på 44 pct. af brændstofmarkedet ifølge den seneste opgørelse fra brancheorganisationen Energi- og Olieforum.

Det store spørgsmål er nu, hvor mange af aktiviteterne, som konkurrencemyndighederne vil lade den canadiske ejer Alimentation Couche-Tard beholde.

På forhånd forventer Statoil ikke at få lov at køre videre med alle sine nuværende stationer og samtidig også drive stationerne under Shell-logoet.

- Vi håber selvfølgelig at få lov til at beholde så mange stationer som muligt, men vi har en klar forventning om, at der vil komme krav om en tilpasning fra konkurrencemyndighederne, siger Statoils adm. direktør Pia Bach Henriksen til avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063