23948sdkhjf

Dankort-rekord i påsken

Knap fem millioner gange blev Dankortet brugt onsdag før påske
Omsætningen via Dankortet blev den 1. april det næsthøjeste nogensinde, skriver Dansk Erhverv.

Kortet blev i alt brugt 4.913.960 gange, og det er rekord for én dag.

- Efter et lille tilbageslag i detailhandlen i februar, er det en god nyhed, at danskerne sætter rekord i at bruge dankortet. Det kan være et tegn på, at privatforbruget igen er på vej op, siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

Der blev i alt handlet for 1.718 mio. kr. onsdag før påske, og det er foreløbig kun overgået af handlen den 22. december 2014, da der blev omsat for 1.750 mio. kr.

Stigningen skyldes dog blandt andet MobilePay, der også tælles med, selv om overførslen sker mellem private.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079