23948sdkhjf

Bilka Næstved bygges om til nyt koncept

Varehuset i Næstved er den tredje Bilka i Danmark, der bliver nyindrettet.
Når varehuset står klar til genåbning den 30. maj er det med brede, lyse gange og store skilte, der blandt andet leder hen til grøntafdelingen, som er vokset. Det skriver Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

Frostvarerne får 30 procent mere plads, afdelingen med fisk og delikatesse er fremover bemandet og ved selv-scanningskasserne kan kunderne selv scanne og betale for varerne, mens postpakker kan hentes og sendes fra den nye postbutik.

Ombygningen er en del af kædens strategi for fremtidens Bilka.

Varehuset i Vejle var det første, der i november 2013 blev ombygget efter konceptet om Fremtidens Bilka, mens Bilka Hundige fulgte med i november 2014.

Planen er, at Bilkas 18 varehuse skal fornys over de kommende år.

Varehusene er designet efter, hvordan fremtidens varehus skal se ud, og indretningen er bl.a. baseret på undersøgelser af kundernes ønsker, forventninger og behov.

Bilka Næstved blev bygget i 1989, og det er altså nu første gang i 25 år, at varehuset der ligger i Næstved Storcenter, står over for en større modernisering.

Foto: Claus Sjödin/Dansk Supermarked
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094