23948sdkhjf

Coop og Sødam indgår partnerskab om økologiske kyllinger

Det er Coops tredje partnerskab for at realisere sit madmanifest.
Coop har indgået en partnerskabsaftale med Sødam Fjerkræ i Sønderjylland om salg og udvikling af henholdsvis økologiske og fritgående kyllinger.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

- Med denne aftale kan vi indlede et nyt kapitel for bedre danske kyllinger, hvor der kommer varer ud i alle vore butikker, der forener bedre dyrevelfærd og bedre smag, siger food-direktør Jens Visholm.

Kyllingernes første tid er i stalde, hvor der er lyst og god plads. Her går de i små flokke.

Når kyllingerne har sat fjer, får de adgang til marker med græs og urter. De har pinde at sidde på, sand at bade i og får dagligt strandskaller fra Vadehavet for at styrke deres ben og vinger.

I staldene går kyllingerne på en tyk, blød halmmadras, som holdes ren og tør. Hver kylling finder sin egen faste soveplads, og lyset slukkes hver aften og tændes ved daggry.

For at sikre en kort transporttid sker slagtningen eget fjerkræslagteri blot 22 km fra gården Sødam.

De fritgående kyllinger fra Sødam anbefales som noget særligt af Dyrenes Beskyttelse.

Coop vil sammen med Sødam tredoble produktionen af danske kyllinger med høj dyrevelfærd.

Dagligaverkoncernen har tidligere indgået aftale med Thorupstrand Kystfiskerlaug (om friske fisk) og den økologiske gård Søris (om lokale økologiske varer og besøgsgård for Coop-medlemmer).

Læs mere om: coop
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.242