23948sdkhjf

Pandora indgår forlig med Skat

Virksomheden betaler 995 millioner kroner.
Et forlig med Skat betyder efterbetaling på en lille milliard kroner for Pandora.

Smykkeselskabet Pandora betaler en skatteregning på 995 millioner kroner efter at have indgået forlig med Skat i sag om transfer pricing for perioden 2009 til 2014.

Beløbet dækker skattebetalinger og renter for de seks år, oplyser Pandora.

- Skat og Pandora var ikke enige om den gældende prisfastsættelsesmetode i koncernen. Efter dialog med Skat har Pandora besluttet at indgå et forlig, hvormed koncernen vil allokere en større andel af koncernens resultat til Danmark, skriver Pandora.

Betalingen vil i 2015 påvirke pengestrømmene og skattesatsen, som stiger til 30 procent, oplyser Pandora, som derudover fastholder sine finansielle forventninger.

- Eksklusive den ekstra skattebetaling forventes Pandoras effektive skatteprocent for finansåret 2015 at blive cirka 22 procent i forhold til tidligere forventet cirka 20 procent.

- For regnskabsåret 2016 forventes Pandoras effektive skatteprocent at blive cirka 21 procent, skriver Pandora.
/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093