23948sdkhjf

Frygt for nethandel lukker butikker

Det kan betyde døden for butikker i landsdistrikterne, at det snart bliver billigere at købe varer i udlandet via nettet.
Det frygter Christel Schaldemose, som sidder i Europa Parlamentet for Socialdemokraterne.

Det skriver DR Syd i dag.

I dag kan internetbutikkerne have forskellige priser alt efter, hvilket land kunden sidder i.

Men den mulighed vil EU-kommisionen fjerne, så der bliver samme priser i hele EU.

Det er grundlæggende en god ide, mener Christel Schaldemose.

Men hun er også bekymret for, at billigere internethandel vil give problemer for butikkerne i de mindre byer.

- Hvis vi alle sammen ender med at skulle handle alt vores forbrug på nettet, så kan det gå ud over erhvervslivet og butikkerne i de små landområder, hvor man i forvejen er presset af butiksdød, siger hun til DR Syd.

EU-kommisionen har fremlagt sit forslag i denne uge, og nu går processen med at udforme selve lovgivningen i gang.

Og her vil Christel Schaldemose se, hvad hun kan gøre for at beskytte de små butikker.

- Hvordan vi konkret sikrer det er svært at sige. Men jeg vil have fokus på det, for det er vigtigt, at vi ikke får lukket de sidste butikker, vi har i landområderne, siger hun.

På Center for Landdistriksforskning i Esbjerg har man ikke kendskab til nogen undersøgelser, der kan sige noget om internethandlens påvirkning af butikkerne i de mindre byer.
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063