23948sdkhjf

Digital vækstkultur skal sende virksomheder på drømmerejse

Danske virksomheder anerkender, at investeringer i teknologi skaber vækst.
Interne barrierer gør dog, at udviklingen går langsomt, skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

Dansk Erhverv og Microsoft opfordrer nu i fællesskab til en national digital vækstkultur, der kan skubbe til digitaliseringen og fremtidssikre danske virksomheder.

Langt de fleste virksomheder kæmper for at følge med i en stadig mere intens og teknologibåret international konkurrence.

’Disruption’ som begreb er blevet hvermandseje og nye, digitale spillere truer analoge virksomheders eksistens. Danmark, danske virksomheder og medarbejdere har længe været – og er fortsat – i den digitale elite. Men billedet er dog ikke så entydigt som tidligere.

Ikke kun en omkostning
Der er derfor behov for, at vi går fra at tænke digitalisering som udelukkende værende en omkostningsøvelse til skabelsen af en dansk digital vækstkultur, hvis Danmark skal bevare sin teknologiske førerposition og vækst i fremtiden.

Sådan lyder budskabet fra Dansk Erhverv og Microsoft, der netop har offentliggjort en undersøgelse af virksomheders digitalisering i Danmark. Når det kommer til at tænke digitalt, tegner undersøgelsen et billede af en villig, men tøvende tilgang blandt landets virksomheder.

- Virksomhederne synes, at digitaliseringen er svær at få armene omkring. De fortæller, at flere barrierer holder dem fra at udnytte de nye muligheder, som digitaliseringen skaber. Det, der holder dem tilbage, er primært interne barrierer i virksomheden - herunder begrænsede ressourcer, fokus på kortsigtet afkast og at de nødvendige it-kompetencer ikke er til stede i virksomheden, siger Malou Aamund, direktør Marketing & Operations, Microsoft.
- Det er et alvorligt problem, hvis danske virksomheder tøver med digitaliseringen. Det er netop værdien af at tænke forretningen digitalt, der skal bringe danske virksomheder og dansk økonomi tilbage som frontløber. Teknologien er kilden til en stærk økonomi i fremtiden, siger Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

www.danskererhverv.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068