200 Coop-butikker sælger frimærker ved kassen
Frimærkesalget har været testet i efteråret.
- For os handler det om at gøre det så let for vores kunder som muligt, så de kan spare tid i en travl hverdag. På denne måde undgår kunderne at skulle gå to steder, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen, Coop.
I første omgang kan der købes 10 kroners frimærker à 5 stk., på sigt er planen at udvide til flere portovarianter.
- I dag ligger langt de fleste af vores posthuse i dagligvarebutikker, og ved fremover at sælge frimærker ved kassen bliver det let lige at tage dem med, når der skal betales for dagligvarerne, siger Anders Mittag, salgsdirektør i Post Danmark.
Frimærkesalget har med succes været testet i en række butikker i efteråret.