23948sdkhjf

Coop fjerner mikroovns-popcorn fra hylderne

Emballagen kan være farlig.
Coop fjerner nu popcornene fra sine 1200 butikker.

Det skyldes, at anerkendte forskere og myndigheder er bekymret for de fluorerede stoffer, der anvendes i emballagen, skriver dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.

Stofferne kan ifølge forskere være hormonforstyrrende og bl.a. kan øge risikoen for kræft, abort og medføre et svækket immunforsvar.

Senest har forskere fra Syddansk Universitet påvist en øget risiko for spontan abort blandt kvinder med højt fluorindhold i blodet.

- Vi har arbejdet intenst med vores leverandører for at finde alternativer til fluor-stoffer i emballagen til mikroovns-popkorn – men hidtil desværre forgæves. Derfor har vi nu besluttet helt at stoppe salget af mikroovns-popkorn, indtil der kommer sikre alternativer på markedet, siger afdelingschef for kemi og nonfood i Coop, Malene Teller Blume.

Coop gennemførte allerede sidste år en udfasning af alle fluorerede stoffer i egne varemærker.

Således er alt madpapir, muffinforme og bagepapir i dagligvarekoncernens egne varemærker i dag fri for de skadelige fluor stoffer.


Læs mere om: coop
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156