23948sdkhjf

FSR: For sent indleverede årsrapporter kan koste dyrt

Personlige bøder til samtlige bestyrelsesmedlemmer og risiko tvangsopløsning af en virksomhed er blandt de gode grunde til at indsende virksomhedens årsrapport, inden fristen udløber 1. juni.
Fem måneder. Det er den frist, de danske selskaber har til at indsende deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Og da langt størstedelen af landets virksomheder følger kalenderåret og har regnskabsafslutning 31. december, så udløber fristen 1. juni. Glipper den dato, kan det koste dyrt på flere fronter:

- Afleverer man for sent, kan Erhvervsstyrelsen udskrive en afgift. Det specielle ved den afgift er, at den sendes personligt til medlemmerne af bestyrelsen eller direkte til direktionen, hvis det er en virksomhed uden bestyrelse. Da afgiften er personlig, skal den betales af den person, den er sendt til, siger Ulla Brandt, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Gælder også tantebestyrelser
Den personlige afgift går direkte til hvert medlem i bestyrelsen uanset rolle eller aktivitetsniveau. Derfor skal man være opmærksom på det ansvar, som følger med, når man tager en bestyrelsespost, påpeger FSR – danske revisorer.

- Der er historier om selskaber, der har fået venner eller familie til at sidde mere eller mindre proforma i bestyrelsen, og hvor ejeren af den ene eller den anden årsag ikke får indsendt årsrapporten til tiden. Når afgiften så lander hos tante Olga, så har hun pligt til at betale uanset, at hun troede, at det var noget, som direktøren skulle klare, siger Jan Brødsgaard, fagkonsulent hos FSR – danske revisorer.

Som udgangspunkt indsender langt de fleste selskaber indsender årsrapporten til tiden. Det er dog typisk mere end 10.000 selskaber, som overskrider fristen. I 2011 afleverede cirka 14.000 ud af de mere end 200.000 danske selskaber årsrapporten mere end 30 dage for sent.

Kreditorerne kigger med
En for sent afleveret årsrapport kan også risikere at koste på kreditmulighederne - for både banker og kreditrating-selskaber holder øje med, om der bliver afleveret for sent.

- Bankerne og andre kreditorer holder et vågent øje med deres kunder – både nuværende og potentielle. Heller ikke her skal man være overrasket, hvis en for sent afleveret årsrapport, får indflydelse på kreditvilkårene, hvis der ikke ligger en god forklaring bag, siger Ulla Brandt.

Sendes til tvangsopløsning
Et par tusinde virksomheder bliver årligt sendt til tvangsopløsning, fordi de ikke sender årsrapporten ind til tiden. Sker det, kan en hurtig reaktion få genoptaget selskabet, men det er ikke omkostningsfrit.

- Bliver et selskab sendt til tvangsopløsning, kan man have mulighed for at få selskabet genoptaget ved at sende en ansøgning til Erhvervsstyrelsen. Gør man det, er det blandt andet et krav, at en revisor skal afgive en erklæring om, at selskabets kapital er til stede, og at der ikke er ulovlige kapitalejerlån. Ud over udgiften til re­visor kan der også være krav om, at ejerne indskyder flere penge i selskabet,” siger Jan Brødsgaard.

Fakta: Hvad sker der, hvis en virksomhed afleverer årsrapporten for sent
(kilde: FSR)
Har en virksomhed ikke indsendt årsrapporten senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning, sender Erhvervsstyrelsen et rykkerbrev – et påkrav – om ind­sendelse af selskabets årsrapport senest otte hverdage fra brevets datering.

Hvis selskabet indsender årsrapporten inden denne frist, er der ingen konsekvenser fra Erhvervsstyrelsen. Hvis selskabet ikke overholder ottedagsfristen, bliver alle i sel­skabets bestyrelse pålagt en afgift. Hvis selskabet ikke har en bestyrelse, vil selskabets direk­tion få afgiften. Afgiften kan højst være på 3.000 kr. per person.

I påkravsbrevet fra Erhvervsstyrelsen ind­går desuden en anden frist på fire uger. Hvis ikke selskabets årsrapport er ind­sendt inden fire uger efter påkravsbrevets datering, kan Erhvervsstyrelsen over­sende selskabet til tvangsopløsning hos skifteretten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094