23948sdkhjf

Optimistiske danskere bruger lidt flere penge i butikkerne

Forbrugertilliden for maj er 13,0.
Når man spørger danskerne om deres forventninger til landets samlende og deres egen økonomi er det optimistiske, skriver Dansk Erhverv.

Optimismen mærkedes svagt i landets butikker, hvor kunderne lagde flere penge i årets tre første måneder.

- Høj forbrugertillid er normalt tegn på øget forbrug, og den høje forbrugertillid er derfor en indikation på, at forbrugerne køber lige så mange eller måske flere varer og services, men vi afventer fortsat at få cementeret, at det høje niveau for forbrugertilliden reelt er vekslet til et betydeligt højere privatforbrug. Forbrugernes optimisme er jo først samfundsøkonomisk gavnlig, hvis danskerne reelt bruger flere penge, siger økonom Mira Lie Nielsen fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og tilføjer, at mange pile peger i retning af, at danskerne øger forbruget i disse måneder.

- Blandt andet har vi købt lidt mere i landets butikker i årets første måneder. Et niveauløft af privatforbruget er afgørende, hvis der skal gas nok på opsvinget til at skabe et gearskifte og rykke fra første op i andet eller tredje gear, siger økonom Mira Lie Nielsen.

Forbrugertilliden faldt marginalt, men statistisk set uændret i maj, viser dagens tal fra Danmarks statistik. Niveauet er derfor fortsat højt på 13,0 og markant højere end på samme tid i 2014. Det samlede privatforbrug i 2014 var svagt opadgående. Detailomsætning er steget en smule i de første tre måneder af 2015 med knap 2 pct. sammenlignet med samme periode i fjor.

Originalartikel: http://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Sider...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094