23948sdkhjf

Dansk handel ignorerer Ramadanens salgspotentiale

I modsætning til europæiske kolleger gør ingen af de danske dagligvarekæder centralt noget ud af muslimerne årlige fest, Eid-festen
Når julen, Mors Dag og Valentins Dag nærmer sig, gør dansk dagligvarehandel med sin markedsføring i både butikker og tilbudsaviser alt for at skabe en ekstra omsætning.

Det skriver Dansk Handelsblad.

Men skilte og tilbud, der fortæller om muslimernes årlige fest, Eid-festen, skal man kigge langt efter.

Dette til trods for, at hen mod en kvart mio. muslimer i Danmark i den periode holder fest og giver hinanden gaver på et niveau, der minder om den danske jul.

Detailhandelseksperterne hos Retail Institute of Scandinavia kan ikke give noget præcist bud på, hvor stort salgspotentialet er, men vidensudviklingschef Mette Skovgaard Frich siger, at der er et uudnyttet potentiale for at tjene penge på Ramadanen og den efterfølgende Eid-fest.

- Generelt tyder det på, at man i Sverige og andre lande er bedre til at lave tilbud rettet mod muslimerne i forbindelse med ramadanen og dermed aktivt drive salg i den anledning. Ligesom julen er det en lejlighed til at købe ekstra mad, lave særlige retter, klæde familien på i nyt tøj og give hinanden gaver. Desværre kunne noget tyde på, at der i de danske butikker kan være en berøringsangst mod at lave en mere målrettet Ramadan-markedsføring, fordi man er bange for at støde visse ikke-muslimer. Vi så jo også det ramaskrig det udløste, da Føtex i Sønderborg oversatte tilbudsskilte til arabisk, siger hun til avisen.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078