23948sdkhjf

Normal åbner butikker i fire nye byer

Butikskæden runder butik nummer 20 i løbet af efteråret. Se her, hvor de fire nye butikker skal ligge.
Det er gået stærkt for dagligvarekæden Normal, som åbnede sin første butik i Silkeborg i april 2013. I skrivende stund råder kæden over 16 butikker, mens nummer 17 efter planen åbner i slutningen af august.

Det sker i Expert Radio & TV's tidligere lokaler på Bredgade 28 i Herning.

Herefter går turen til henholdsvis Herlev, Viborg og Sønderborg, hvor Normal-kæden netop har indgået aftaler om lejemål. Det er derfor planen, at de nye butikker kan slå dørene op i løbet af september/oktober i år.

Normal-kæden har tidligere meldt ud, at ambitionen er at åbne en butik om måneden i løbet af 2015. Det overordnede mål er at blive landsdækkende i byer med mere end 40.000 indbyggere i løbet af 5 år.

I forhold til den plan er der stadig huller på Danmarkskortet ud for især Esbjerg og Kolding.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078