23948sdkhjf

Cigaretsalget styrtdykker

Der blev solgt næsten 20 procent færre cigaretter i 2014 sammenlignet med 2013. Men bag tallene gemmer sig måske en særlig historie.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der blev solgt 1.182 cigaretter pr. dansker over 14 år sidste år. Det er et fald på 275 cigaretter i forhold til 2013 – hvilket svarer til knap hver femte cigaret.

Bag tallene gemmer sig dog historien om, at afgifterne pr. 1. januar 2014 blev sat op. Det kan have fået flere forhandlere til at indkøbe store partier af cigaretter i løbet af 2013. Og det vil så i dobbelt forstand gøre afstanden mellem salgstallene i henholdsvis 2013 og 2014 større.

Det skal endvidere nævnes, at tallene fra Danmarks Statistik ikke inkluderer grænsehandlen – hverken ved den dansk/tyske grænse eller i diverse lufthavne.

Som et kuriosum kan det tilføjes, at alkoholsalget omvendt steg fra 2013 til 2014. Der blev således indkøbt 44,9 millioner liter ren alkohol sidste år, hvilket svarer til 9,5 liter ren alkohol pr. indbygger over 14 år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.299