23948sdkhjf

Jem & Fix får rap over nallerne

Byggemarkedet har betalt en bøde på 75.000 kroner i en sag om vildledende markedsføring.
Mangelfulde prisoplysninger koster Jem & Fix kassen. Byggemarkedkæden har betalt en bøde på 75.000 kr. kroner i sagen om byggemarkedets vildledende prismarkedsføring af et drivhus. Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Jem & Fix var blevet politianmeldt, fordi kæden efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i mere end fire år havde givet mangelfulde prisoplysninger på et drivhus.

I perioden 2009 til april 2014 havde Jem & Fix i flere husstandsomdelte reklameaviser med, at forbrugerne kunne købe drivhusmodellen ”Halls Populær 86” til en pris på 1.995 kr. ekskl. leveringsomkostninger. Udeladt var informationen om, at der altid var en pris på 599 kr. for at få leveret drivhuset.

Fordi Jem & Fix kendte fragtprisen på forhånd, vurderede Forbrugerombudsmanden, at det var vildledende og i strid med markedsføringsloven, at fragtprisen ikke blev oplyst sammen med kontantprisen i tilbudsavisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.484