23948sdkhjf

Ikea Danmark afventer udvikling i drabssag

Norsk Ikea øger fokus på sikkerheden efter knivdrab
Ikea i Norge har bedt sine sikkerhedsfolk være ekstra meget på vagt og holde godt øje med, hvad der sker i Ikea-varehusene, skriver Ritzau.

Det sker efter, at en mand og en kvinde mandag blev dræbt og en 35-årig mand blev alvorligt såret efter knivstikkeri i et Ikea-varehus i den svenske by Västerås.

- Vi afventer politiets efterforskning og vil følge de råd, de giver os. Men siden hændelsen er så alvorlig, så informerer vi vores sikkerhedsfolk i varehusene i Norge, og beder dem om at være ekstra på vagt, siger kommunikationschef hos Ikea i Norge, Jan Christian Thommesen, til Nettavisen.

Hos Ikea i Danmark følger man udviklingen hos de svenske kolleger tæt, men forholder sig i ro, indtil man ved mere om situationen.

- Jeg har ikke så meget at sige lige nu. Så længe vi ikke ved noget om motiv eller lignende, så må vi afvente og se, hvad der sker, siger kommunikationsansvarlig hos Ikea Danmark, Tina Lindharth, til Ritzau.

To personer er indtil videre blevet anholdt i sagen, hvor den ene af de anholdte er den svært tilskadekomne 35-årige mand, som nu er på hospitalet.

Øjenvidner fortæller til svenske medier, at der herskede kaos og panik umiddelbart efter overfaldet.

- Det var kaotisk, folk løb rundt, og ingen forstod, hvad der var sket. Derpå så vi, at en person lå livløs i bestikafdelingen, siger et andet vidne, der ligeledes arbejder i varehuset. fortæller Joshua, der arbejder i Ikea, til Aftonbladet.

Der er blevet placeret vagter i andre varehuse og supermarkeder i Sverige, da kunder og personale har følt sig utrygge ovenpå den tragiske hændelse i Västerås.

- Vi er i færd med at få fat i vagter for at give vores kunder tryghed, siger Torbjörn Kvist fra Supermarkedet ICA Maxi til det svenske medie vlt.se.
/ritzau/Nettavisen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062