23948sdkhjf

Arla åbner butik nummer to med unika-oste

Butikken åbner til oktober.
København har allerede én. Den ligger i Torvehallerne. I oktober får Aarhus også en Arla Unika & Ko-butik, hvorfra mejeriet sælger sine prisvindende mælkeprodukter og Unika Oste.

Den 100 kvm. store butik bliver nabo til Emmerys i Klostergade i byens gamle Latinerkvarter.

- Vi har længe drømt om at åbne en butik i Aarhus, og nu har vi formået af kombinere det rigtige koncept med den bedste beliggenhed. Vi glæder os til at byde kunderne inden for til hvad, vi håber, vil rykke ved folks opfattelse af, hvad en butik er og skal kunne – og ikke mindst til at præsentere århusianerne for en række udvalgte produkter, som, vi mener, er i særklasse inden for deres felt, siger Dorte Ruby, der er chef for Arla Unika.

Butikken vil samtidig sælge specialiteter som: pølser fra Johns Hot Dog Deli, vine fra Cold Hand Winery og kaffebønner fra det københavnske Coffee Collective.

Arla Unika & Ko vil arrangere events, hvor man fx kan møde nogle af landets fremmeste gastronomiske entreprenører og blive klogere på, hvordan Arla Unikas produkter indgår i forskellige sammenhænge. Der vil også blive arrangeret workshops for gastronomisk interesserede med temaer om alt fra hjemmeproduktion til food pairing, så kunderne får mulighed for mere end blot at fylde kurven med de bedste danske produkter.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078