23948sdkhjf

E-handlen vokser fortsat

I andet kvartal voksede forbrugernes e-handel med dankort 7 pct. i forhold til samme periode i 2014.
Danske forbrugere tyr mere og mere til tasterne, når de skal handle, således er e-handlen med Dankort vokset med 7 pct. i forhold til samme periode i 2014, viser nye beregninger fra Dansk Erhverv, der er foretaget på baggrund af Nets data for Dankort-omsætning.

Forbrugerne købte for i alt 12,1 mia. kr. med dankort på nettet i årets 2. kvartal, skriver organisationen.

- Vækstraterne i e-handlen de senere år afspejler, at stadigt flere danskere er begyndt at handle eller handler mere på nettet, og at mulighederne og sortimenterne i netbutikkerne i dag er langt mere udbygget end for blot få år siden. Mange af de store butikskæder har ligeledes etableret og udvikler fortsat e-handel, siger politisk konsulent Marie Louise Thorstensen, Dansk Erhverv.

- Der er fortsat tale om pæne vækstrater i dankortomsætningen på nettet, men måske med en aftagende tendens. Omvendt er der en tendens til, at væksten i e-handlen med udenlandske betalingskort er højere end væksten for dankort, siger Marie Louise Thorstensen.

Dansk Erhverv skønner, at den samlede e-handel vil nærme sig 90 mia. kr. i 2015 mod en estimeret e-handel på 80 mia. kr. sidste år.

E-handel fylder mere og mere i danskernes hverdag og udgør i dag knap 10 pct. af privatforbruget. E-handlen med varer udgør ligeledes knap 10 pct. af den samlede omsætning i detailhandlen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094