23948sdkhjf

Jysk åbner butik nummer 100 i Danmark

Den 3. september åbner Jysk ny butik i Skejby ved Århus.
I 1979 åbnede Jysk-ejer Lars Larsen sin første butik på Silkeborgvej i Århus. Nu, 36 år efter, er Jysk klar til at slå dørene op til butik nummer 100 i Danmark – og denne butik vil også få adresse i Århus, nærmere bestemt Skejby.

- Det har været 36 år med fuld fart på for Jysk. Jeg har længe set frem til at åbne butik nummer 100 i Danmark – her hvor det hele begyndte. Det er en vigtig milepæl, siger Lars Larsen.

Butik nummer 100 åbner den 3. september klokken 9 på Graham Bellsvej 13 i Skejby. Butikken bliver en del af en detailkæde, der i dag har over 2.200 butikker på verdensplan.

Den nye Jysk-butik flytter ind hos Ilva, der allerede bor på adressen. I 2013 købte Lars Larsen IDdesign, der ejer møbelkæderne Ilva og Idemøbler, og nu får de århusianske kunder mulighed for at besøge Jysk og Ilva på samme adresse – men dog som selvstændige butikker, da kæderne skal drives videre under hvert sit navn og med hvert sit sortiment som hidtil.
Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218