Butikker skræmmer røvere væk med dna-spray
Landet over har flere butikker taget nye metoder i brug for at undgå røverier.
Væsken kan ikke vaskes af og kan spores på hud i flere uger og på tøj i flere måneder.
Butikkerne skilter med advarsler om, at deres butik er sikret med dna-spray og det skræmmer tilsyneladende de kriminelle væk.
- Vi valgte at installere dna-spray i ni Netto-butikker på Amager og en enkelt i Helsingør, som tidligere har oplevet røverier. Siden har vi kun haft et enkelt røveri, siger sikringskonsulent Jess Pedersen fra Dansk Supermarked.