23948sdkhjf

Kiosker i bittert opgør med statslig spillegigant

Talrige Pitstop-caféer er blevet tvunget til at dreje nøglen.
En række rasende forretningsfolk har indledt et bittert opgør med den statsejede spillegigant Danske Spil, skriver Finans.

Foreningen af franchisetagere under Danske Spils datterselskab Elite Gaming, der driver det såkaldte Pitstop-koncept på licens fra statens virksomhed, mener, at den statslige spillevirksomhed gennem de seneste år har syltet konceptet.

Ifølge dem sker det, mens kravene til franchisetagerne blot er vokset, hvilket har resulteret i, at talrige Pitstop-caféer er blevet tvunget til at dreje nøglen, mens mange andre kæmper med store økonomiske vanskeligheder.

- Vi er rystede over, at det her kan foregå i en statsejet virksomhed. Vi har flere gange forsøgt at komme i kontakt med Danske Spil for at gøre opmærksom på de mange problemer, men de har ikke ønsket at indgå i en fornuftig dialog, siger Ove Dalsgaard, der er formand for foreningen af franchisetagere under Elite Gaming, der ejes 100 pct. af Danske Spil.

Den udvikling har nu ført til, at en større gruppe franchisetagere i den statslige virksomhed har hyret advokatfirmaet Gorrissen Federspiel i et forsøg på at gøre Danske Spil opmærksom på de mange problemer.

Hos Elite Gaming under Danske Spil siger direktør Jette Posch, at hun ikke mener, at utilfredsheden med konceptet er nær så udbredt, ligesom hun mener, at økonomien hos kædens franchisetagere generelt er sund.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079