23948sdkhjf

De smarte kunder er dagens udfordring

Moderne kunder bruger teknologien og er godt orienteret, men fysiske butikker står fortsat stærkt.
Shoppingoplevelser er inden for de seneste år blevet meget anderledes for de fleste forbrugere.

Otte ud af 10 forbrugeres beslutninger omkring køb er således påvirket af information, de henter på digitale enheder som mobiltelefonen.

Det skriver Dansk Handelsblad i sit nyhedsbrev på baggrund af en rapport, som offentliggøres af MasterCard.

Ifølge rapporten siger de fleste forbrugere, at de i dag føler sig mere informerede og får mere værdi for pengene end de gjorde tidligere.

Det stiller ifølge MasterCard større krav til detailhandlen, som tvinges til at arbejde smartere for at få forbrugernes opmærksomhed.

Rapporten viser, at 80 pct. af forbrugerne anvender digitale enheder før et køb, f.eks. til pristjek eller til at bruge køb og hent-funktionen, hvor man kan købe en vare online og hente den i butikker. Mange bruger også f.eks. mobiltelefonen til at finde information på nettet om produktet, inden de køber det.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094