23948sdkhjf

HK'ere er flove over at de føler sig stresset

Hver tredje HK'er i Sydjylland er stresset på deres job. Det viste en undersøgelse, HK fik lavet i foråret.
Nu forsøger fagforeningen at bryde nogle af tabuerne omkring stress på arbejdspladsen, skriver DR Syd i dag.

- De fleste er nemlig stadig flove over at sige, at de ikke kan nå det samme som kollegaerne. Så hvis jeg ikke kan klare det, så må der jo være noget galt med, tænker mange. Det er et rigtig stort tabu, siger Ole Kjær, der er formand for HK Sydjylland.

En undersøgelse i foråret viste, at 31,51 procent af HK Sydjyllands medlemmer følte sig stresset på jobbet, 55 procent på grund af arbejdsbyrden, mens dårligt arbejdsmiljø eller manglende indflydelse på arbejdet, stressede de resterende 45 procent,

I næste uge, hvor der er International Arbejdsmiljøuge, har HK Sydjylland derfor valgt at sætte fokus på stress på arbejdspladsen ved fire forskellige arrangementer, hvor indtil videre har 700 personer tilmeldt sig til.

Det kalder Ole Kjær både godt og skidt:

- Det viser, at problemet er stort, men samtidig at de ansatte er blevet klar over, at de ikke er alene om problemet, siger Ole Kjær til DR Syd.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078