Et ejerskab af en kapitalkæde i Grønland ligner ikke en soleklar opgave for en fond, der har til opgave at "styrke den frie, bæredygtige købmands position i Danmark".
Det skriver Dansk Handelsblad i sit nyhedsbrev.
Ikke desto mindre overtager den stenrige købmandsfond, KFI Erhvervsdrivende fond, fra årsskiftet en betydelig ejerandel i Grønlands største detailvirksomhed Pisiffik med 40 butikker og en omsætning tæt på en mia. kr., når Dagrofa-koncernen sælger ud for at satse udelukkende på detail i Danmark.
Men ifølge næstformand i KFIs bestyrelse, Michael Holm Johansen, forventer fonden ikke at beholde aktierne i Pisiffik længere end højst nødvendigt.
- Det er forhåbentlig kun en midlertidig løsning. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at KFI meget gerne vil af-hænde sin aktiepost i Pisiffik på det rigtige tidspunkt, siger han til Dansk Handelsblad.
Originalartikel:
