23948sdkhjf

Iværksætter tager postpriserne i egen hånd

IT-iværksætter er træt af Post Danmarks priser og stifter eget pakkepostfirma
Post Danmark hæver fra nytår prisen for at sende et brev fra ti til 19 kroner.

Det faldt IT-iværksætter Jacob Risgaard for brystet, så han lancerede få dage senere sit eget pakkepostfirma, Coolrunner, som skal gøre portoen billigere og forsendelsen lettere.

Det skriver Belingske Business.

- Vi synes, det er unfair, at hr. og fru Danmark og de små netbutikker skal betale så store omkostninger for at sende pakker med Post Danmark. Derfor har vi valgt at starte Coolrunner, hvor vi udnytter de aftaler, vi i forvejen har med en række distributører som GLS og DAO (tidl. Dansk Avis Omdeling), siger den nordjyske IT-iværksætter og medejer af Coolshop, Jacob Risgaard.

Hvis en kunde skal sende en pakke, fungerer Coolrunner ved, at man gennem selskabets hjemmeside indtaster sine fragtoplysninger, og så enten kan printe en pakkelabel eller skrive en kode på pakken. Herfra skal den blot afleveres i en pakkeshop, der for eksempel arbejder sammen med GLS eller DAO.

Det er usikkert hvad prisen bliver for at sende pakker, men Jacob Risgaard vil godt garantere, at de fortsat vil være billigere end Post Danmark.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109